Sagn og Historier

Opdateret den 09. december 2009

På dette opslag fortælles der om:

Det sorte uhyre på Smedebjerg, Nis Pug og Elbjerg, Brandtræet ved Fasbro, Bulbrospøgelset, Rytterkilden, De Underjordiske i Bøgebjerg, Ulvehuset,  Fiskerens Ring

Klik på en titel.

 

Startside
Dagligdagen
Byen nu og før
Lidt historie
Naturen
Sagn og Historier
Opslagstavlen
Link

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De første historier foregår på grænsen mellem Løjt Kirkeby og Barsmark. De er, som mange andre af de historier der følger, omskrevet efter Jep Riis: Sagn og Overtro fra Løjt Sogn.

Det sorte uhyre på Smedebjerg.

Det var en månelys aften, da en mand kom gående ad landevejen fra Løjt Kirkeby mod Barsmark. Ikke en vind rørte sig. I det fjerne gøede en ræv, men ellers hørtes kun hans træskos klapren og stokken rytmiske dunken. Da han var kommet et stykke ned af Smedebjerg stoppede han og lyttede. I det fjerne lød der en brusen og prusten som han aldrig havde hørt magen til før. Lyden kom nærmere og nærmere, og pludselig for et stort, sort uhyre tværs over vejen. Ved dette syn blev manden så skrækslagen, at han skyndsomt tog flugten. Med hatten knuget i den ene hånd slog han vildt for sig med stokken i den anden, samtidig med at han, så hurtigt han kunne løb ned af bakken, væk fra det sorte uhyre. Da han nåede Elbjerg, standsede han ganske udmattet og så sig tilbage. Der hørtes ikke en lyd, alt var som før.

Mange år senere prustede et sort uhyre sig flere gange dagligt tværs over vejen på det sted hvor manden havde fået sit forvarsel. Den smalsporede jernbane var kommet til Barsmark.

 

Nis Pug på Elbjerg

Nis Pug, der boede på gården Elbjerg, elskede at sidde i loftslugen og sole sig. Da han en varm sommerdag sad der og nød solen, drømte han ikke om, hvad der ventede ham.

En af gårdens karle havde opdaget den lille husnisse i lugen. Karlen greb en høtyv og med den i hånden listede sig nu ganske forsigtigt ind bag på Nis. Forsigtigt fik han høtyven op bag nissen og lirket dens krog ind under hans seler, og med et hårdt ryk blev den lille nisse trukket ned på jorden. Nis Pug blev rasende og hans hævn udeblev heller ikke. For da karlen den næste morgen vågnede, befandt han sig til sin store skræk liggende på nogle stænger over gårdens åbne brønd.

 

Brandtræet ved Fasbro

Man hører undertiden, at en gård eller et hus er blevet set i forbrand, det vil sige at man i et syn har set bygningen brænde.

For at forhindre at huset skulle brænde måtte den der havde set forbranden "hensætte" branden til et træ i nærheden. Det kunne ske ved at han borede huller i træet, og derefter slog trænagler i hullerne. Naturligvis får et sådant træ lov til at stå urørt, indtil det går ud.

Et sådant brandtræ står der ved gården Fasbro heri skulle den nærliggende Skadesgårds brand være hensat

 

Barsbækken som løber under Bulbro, danner grænsen mellem Løjt Kirkeby og Barsmark

 

Bulbrospøgelset.

Engang spøgte det ved Bulbroen, så næsten ingen turde passere dette sted ved aftenstide.

Hver gang man nærmede sig Bulbro, hvad enten man kom fra Løjt Kirkeby eller Barsmark, lød der en så ynkelig jamren at det kunne få selv den modigste til at tænke sig om to gange inden man vovede sig over broen.

Da Pastor Bendixen hørte om dette spøgeri besluttede han sig for at finde ud af hvordan det i virkeligheden forholdt sig. Han lagde biblen og en salmebog i saddeltasken, svang sig op på hesten og red ud i natten.

Da han kom i nærheden af Bulbroen, hørte han ganske rigtigt den ynkeligste jamren. Han holdt hesten an og tog biblen frem, inden han langsomt red hen mod broen.

Efterhånden som han kom nærmere blev den hjerteskærende jamren tydeligere og tydeligere. Da han nåede helt hen på broen standsede han. Lyden klang nu klart og tydeligt ud i natten, og han var ikke i tvivl om at den måtte komme fra et sted under broen.

 Hver gang man nærmede sig Bulbro, lød der en ynkelig jamren

 Pastoren lænede sig ud over rækværket for bedre at kunne se

Pastoren stod af hesten, og med biblen hævet gik han frem mod broens kant. Samtidig med at han lænede sig ud over rækværket for bedre at kunne se ned under broen, hævede han bibelen og råbte:" Er du en ånd, da vig bort i Herrens navn, men er du et menneske, da kom frem".

Der gik et langt minut. Så lød der en tydelig plasken som om der var en der gik gennem vandet, og lidt efter dukkede der en gammel krumrygget kælling frem af mørket. Da hun kom nærmere genkendte Pastor Bendixen hende. Det var en gammel kone der boede lidt derfra i Lonegade (Vestenden af Barsmark Bygade).

Da hun genkendte præstens stemme, var hun blevet forskrækket og kom krybende ud.

"Jo", sagde hun da præsten spurgte hende om hvorfor hun havde opført sig sådan, " jeg kunne bare godt tænke mig at sætte en skræk i livet på dem der kom forbi"

Præsten tog nu sin ridepisk og gav hende en ordentlig overhaling, hvorpå hun hulkende skyndte sig hjem til Lonegade.

Efter den tid hørte spøgeriet op.

 

Rytterkilden

Ved huset "Vindeltrappe" (æ Vindeltrappe) fandtes en brønd, som blev kaldt Rytterkilden (æ Rytterkvæld). Dette navn fik den, fordi nogle kejserlige ryttere i Trediveårskrigen plejede at vande deres heste ved denne brønd, som formodentlig på den tid ikke har været stensat, men var en naturlig kilde.

Det har muligvis været disse ryttere der dræbte gårdmændene Mads Moos og Asmus Petersen fra Løjt Kirkeby, sagnet tilføjer, at en af rytterne, efter drabet, forsøgte at drukne sig i kilden.

(Læs også historien om drabet. KLIK her)

 

De underjordiske i Bøgebjerg.

Nord for Barsmark Bygades vestlige ende hæver bakken Bøgebjerg sig ganske markant, og fra dens top er der en enestående udsigt over en stor del af Barsmarks jorde.

Men kom en midsommernat, og du kan måske opleve at dens største beboer, en ganske velvoksen jætte, træder ud af bakken, går et lille stykke og så sætter sin fod på en stor sten. Sker det, vil bakketoppen hæve sig og stå på fire gloende søjler. Under dette tag vil du se hvordan de underjordiske har kaldt til midsommerfest og nu danser og more sig, men stå stille, træk ikke vejret, for i samme øjeblik det fornemmes, at der er et menneske i nærheden, vil højen lukke sig igen.

 

 

Ulvehuset

Æ Ulhus eller Ulvehuset fra 1807 ligger lige øst for Barsmarks tidligere skole. I dag huser det byens frivillige brandværn og kaldes nu Æ Sprøjthus.

Navnet æ Ulhus stammer fra den tid, da der endnu fandtes ulve på egnen. Huset var dengang bolig for byens fårehyrde, der hver dag drev dyrene til og fra marken. I eller tæt ved huset var der indrettet en fåresti eller indhegning, hvor fårene om natten kunne være i sikkerhed for ulvene.

Udenfor den nu nedbrændte Bossensgård fandtes ligeledes en fårefold, efter hvilken pladsen fik navn.

 
Fiskerhuset

Uden adgangsveje og helt nede ved stranden mellem Loddenhøj og Knudshoved ligger fiskerhuset "Odderkær".

Det er ikke usandsynligt, at netop det hus har givet inspiration til den følgende historie, som vi her kun bringer indledningen til.

 Fiskerens Ring

Der levede engang nede i Barsmark en rig bonde, som var enkemand, med en eneste datter. Botilla, eller som man jævnt hen kaldte hende, Tilla, var ingen stor skønhed, men af et blidt og godt gemyt og havde et varmt, følende hjerte. Det gjorde hende altid ondt, når hendes hårdhjertede fader med hensynsløs ringeagt og med vrede ord og trusler bortjog de fattige fra sin gård, når de kom og bad om en almisse.

Hvor lejligheden bød sig, søgte hun, uden at han fik det at vide, at gøre godt, skønt hun ofte nok måtte høre irettesættelser derover, når han bagefter erfarede det. Derfor var hun almindelig afholdt, og når man dømte hendes fader hårdt for hans gerrighed og hårdhed, roste man hende så meget mere for hendes velgørenhed og gode hjerte.

Nede ved stranden boede en bedaget fisker, hvis kone var død og havde efterladt ham en søn ved navn Jacob, deres eneste barn. Fiskeren levede, som alle af hans stand, i små omstændigheder. Hans lille hus med lidt kålgårdsjord ved, det tarvelige indbo, hans båd og fiskeredskaber var hans hele ejendom, og hans forretning gav ham, hvad han netop behøvede.

Da hans søn Jacob var bleven voksen, gjorde han en rejse til søs, men senere, da faderen blev plaget af gigt og ikke kunde ernære sig, måtte han opgive søfarten og lægge sig efter fiskeriet for at kunne pleje sin hjælpeløse gamle.

Jacob var en af sognets raskeste unge mænd, venlig og god og afholdt af alle. Mangen ung pige ønskede at blive hans kæreste, men det lod, som om han slet ikke bemærkede, eller i alt fald ikke ænsede alle de ømme øjekast og indbydende ord, hvormed han bestormedes.

Resten af historien kan læses i FR. Fischer: Slesvigske Folkesagn. 1929

 

 

Siden er under opbygning


Startside Dagligdagen Byen nu og før Lidt historie Naturen Sagn og Historier Opslagstavlen Link

Dette Websted blev sidst opdateret 02. september 2009