Barsmark

Danmarks længste landsby

Dette er landsbyen, med de århundrede år gamle nedtvegninger i de levende hegn, de talrige stråtægte huse og ikke mindst kaptajnsgårdene, som fortæller om den nære forbindelse med det fjerne østen.

HER LIGGER BARSMARK

 

Løjt Land er bare en halvcirkel mellem Genner Bugt og Aabenraa Fjord, godt og vel en kvadratmil. Og alligevel findes næsten alt, hvad en vandring gennem Danmark kan give, Vi mangler bare klitterne og den brede strand. Mod vest, ud mod landevejen, der går bag om landet, ligger heder og moser, lette jorde helt ind til kirkebyen. Fra denne store landsby stiger landet jævnt mod nordøst, øst og syd. Omkring byen er der rolige bakkedrag; nogle småskove og sjælfulde trægrupper er det eneste, der bryder horisontens bue. Men ud mod havet begynder skovene og de brede dybe dale, de utallige hegn. Gang på gang står man ved et led i hegnet over en dal og ser mod den anden høj, der stiger brat op af dalen, og selv om bakkerne her ikke er store, virker de højere end de fleste steder i Danmark, fordi de ses fra rod til top.

Det skrev egnens berømte forfatter Marcus Lauesen om sin hjemstavn

Løjt Land.

Og i dette skønne landskab ligger landsbyen

BARSMARK

Denne hjemmeside fortæller om landsbyen med Danmarks længste bygade, dens beboere og den natur den ligger i, og lidt om omegnen.

I BARSMARK NYT:

Se opslagstavlen på siden
“Byen nu og før/Start her” :

Der er nu opsat en helt ny side.

Hjemmeside nyt:

Nye billeder på opslaget NATUREN / SOMMER, EFTERÅR OG VINTER.

desuden:

“..der lød et pst og gæssene fløj skræppende til alle sider…”
læs resten på SAGN OG HISTORIER/ Æ STENBRO.

Opdateret den 6. februar.

BARSMARK VEJRET I

FEBRUAR

Når Kyndelmisse knude sin pose ryste vil,

skal du til kvæg og stude halff foder haffe stil

Vi er nu nået til vinterens midte. Den vigtigste dag er Kyndelmissen. Dens plads midt imellem 1. november og 1. maj gav den en fremtrædende plads blandt alle vinterens mærkedage. Efter denne dag kunne man se en ende på alle de problemer, som vinteren indebar.

Hvis bonden på Kjørmes Dag, som Kyndelmisse også kaldtes, kunne sidde inde og se sneen fyge og – hvirvle rundt som en knude, var det et syn, som han var glad for: Thi Kyndelmisse fløde (sne) g’ir midsommer grøde.

 

2. Februar. Kyndelmisse. Kyndel = lys, misse = messe. Denne dag blev kirkelysene indviet. Er det ondt vejr, kan man frit rive høet ud af stakken med begge hænder. Er det derimod godt vejr, skal man holde igen med den anden hånd.

3. Februar. Skt. Blasius Dag. Denne dag blæser det ofte. Blæsten kalder på de dyr, som har ligget i dvale. F.eks. firben, snog. Svalen, som har ligget i mosen, og viben, som har ligget på bunden af et vandhul med et rør i næbbet, hvorigennem den har suget luft, bliver også vækket.

6. Februar. Dorothea Dag. I dag springer vintergækken ud.

22. Februar. Skt. Peders Dag, eller Peders Stol. Skt. Peder kaster en varm sten i vandet, så isen begynder at smelte. Har Peder skæg (istapper) holder frosten ved.

24. Februar. Skt.Mathias Dag. Mathias bryder is, men finder han ingen, så lægger han is.

Vejret på denne dag vil holde, i 40 nætter. Efter Skt. Mathias Dag vover ræven sig ikke ud på isen.

Tycho Brahes Dage: 11. – 17. – og 18. februar.

Info: En Tycho Brahes dag er en uheldsdag.

Hrolf Thorulf: Almueovertro 1. Vinden tuder til regn.

 ISBN 87 88610 00 4

Nisser og trolde, spøgelser og et gloende gaf, er bare en lille del af landsbyens spændende historie .