BARSMARK FRIVILLIGE BRANDVÆRN

Efter forlæg af tidligere brandkaptajn Anders Skøtt

Se også brandværnets hjemmeside : www.barsmark.dk

Brandværn før 1891

Indtil 1891 blev brandslukning, i det der dengang var Nordslesvig, forestået af lokale ”Tvangsværn”. Loven påbød, at alle sunde, raske mandlige indbyggere havde pligt til, at deltage i slukning af brande. Dette brandkorps blev ledet af en brandfoged, som regel sognefogeden. som også havde ansvar for, at korpsets medlemmer blev trænet i brandslukning ved, at de skulle deltage i mindst én årlig øvelse, hvortil der var mødepligt.

I Barsmark, som i talrige andre byer i Nordslesvig, supplerede man ”Tvangsværnet” med en frivillig ordning. Man talte sammen i byerne, og i 1891 blev man bl.a. i Barsmark enige om at oprette et brandværn bestående af frivillige. Fire gårdmænd fra nogle af landsbyens store gårde, byens smed og endnu en frivillig, skulle danne Barsmark Frivillige Brandværns første kommando.

Barsmark Frivillige Brandværn stiftes

Med dette forslag gik man til øvrigheden i Aabenraa, og den 23. maj 1891 blev stiftelse af Barsmark Frivillige Brandværn stadfæstet af ”Der Königliche Landrath” på Schloss Brundlund.

Værnet blev nu organiseret efter de nye vedtægter, og under ledelse af en ”kommando”, fik de frivillige brandfolk uniformer og regelmæssige øvelser, med, som der står i vedtægternes § 1, militærisk disciplin.

Ҥ1

Foreningens formål”

Det frivillige brandværn er en forening af raske og kraftige mænd, der har pådraget sig ærespligten gennem regelmæssige øvelser under militær disciplin at tilegne sig behændigheden, modet og roen, som er påkrævet for i tilfælde af ildebrand så hurtigt som muligt og på passende vis at yde hjælp.”

Værnets første kommando blev:

Kaptajn Peter E. Krag. (Elsestræer. Spramhusevej )

Vicekaptajn og sekretær Jep Claussen. (Paulsgaard. Bygaden )

Stigefører Matthias Maag. (Thielsens Gaard. Bygaden )

Sprøjtefører Jep Paulsen Krag. (Jakobsgaard. Jacobgårdsforte )

Slangefører Christian Sørensen. (Smedemester. Bygaden)

Afdelingsfører Hans Heinrich Jensen. (?)

SPRØJTER OG BRANDBILER

Få uger efter stiftelsen, den 12. juli 1891, kunne man læse følgende i

”Neuer Apenrader Anzeiger”, 13. Jahrgang 1891.

Efter flere måneders venten, ankom endelig i går aftes, den nye brandsprøjte til det stedlige Frivillige Brandværn i Barsmark. Sprøjten er produceret af Arp`chen Machinenfabrik i Laboe , den er udfærdiget efter nyeste konstruktioner og koster ca. 1200 Mk. En særlig funktionel indretning, skal nævnes de nye kredstapventiler, som på minimal plads muliggør en dobbelt gennemstrømning og derved i en given situation muliggør en hurtig rengøring.

Den gamle sprøjte skal til Bodum.

Håndkraftsprøjten

En håndkraftsprøjte er en sprøjte, som drives uden motorkraft, både ved transport og under slukningsarbejdet.

Når brandkorpset blev kaldt ud til en brand blev sprøjten trukket af brandmændene. Foran sprøjten gik klokkemanden, som med sin ringning advarede og banede vejen til brandstedet.

Ved brandstedet blev sugeslange koblet til sprøjten og ført hen til den nærmeste branddam Der skulle fire mand til at betjene pumpen, og en til at styre strålerøret.

Billederne er fra en opvisning ved Værftsdagen på Kalvø.

Med indkøbet af den topmoderne sprøjte blev der også anskaffet andet brandmateriel. På et senere tidspunkt bliver dette opgjort og beskrevet således:

“En håndkraftsprøjte med tilbehør, derunder 200 m slange (tryk og sugeslange). 1 halvlang stige, 1 fritstående dobbeltstiger, 5 korte stiger med faste kroge og 2 brandhager. Af de ovennævnte 200 m slanger er der blevet ca. 50 m kasseret på grund af alder og utæthed (de var over 50 år gamle) og kunne ikke holde vandtrykket. Alle 3 længder suge slanger er gode. De er indkøbt af sognerådet i 1929.”

NYE TIDER.

ET SKÆLSÆTTENDE ÅR

1963 bliver fornyelsens år for Barsmark Frivillige Brandværn. Et år med de største forandringer i korpsets dengang 72 årige historie.

Der udnævnes en ny kaptajn, værnet får en motordrevet brandsprøjte med nye slanger og strålerør. Brandmændene får nye hjelme til afløsning af de gamle læderhjelme fra 1891, og indsatsdragten kommer nu til at består af en arbejdsjakke, som hvert medlem selv må anskaffe sig,

og ikke mindst, dette år, sælges den 72 år gamle håndkraftsprøjte for 100 kr., og man anskaffer en BRANDBIL.

Brandbilen

Det blev en Ford Thames årgang 1960, som Barsmark Frivillige Brandværn anskaffet i 1963 for brandværnets egne midler. Bilen havde tidligere kørt med daggamle kyllinger.

I 1979 blev brandbilen overtaget af Aabenraa Frivillige Brandværn, hvor den kom til at gøre tjeneste som olieskadevogn.

SPRØJTEHUSE OG BRANDSTATION

Den store flytning sker da Brandværnet får plads i en del af skolens ”ladebygning” (180). Herom står der i protokollen fra 1953:

”Samtlige brandredskaber opbevares i Sprøjtehuset for Barsmark By. Sprøjtehuset for Barsmark er et rum i ladebygning ved og tilhørende Barsmark Skole. Der er elektrisk lys. Her opbevares samtlige brandredskaber. Dog ikke håndkraftsprøjten der står hos karetmageren.

Fra kun at disponerer over et rum i ladebygningen, overtager brandværnet senere hele bygningen. Godt nok kaldes den stadig i dag for Æ Sprøjtehus, men nu råder værnet også over mødelokaler mm. Barsmark Frivillige Brandværn har endelig fået en brandstation.

Billedet: Æ Sprøjthus set fra bagsiden, i baggrunden Barsmark Skole

Brandværnet i indsats.

UDRYKNINGER

I det følgende har jeg valgt nogle få af de brande Barsmark Frivillige Brandværn har været kaldt ud til. Bemærk, at brandværnet også blev kaldt ud til brande udenfor dets brandkreds. Jeg håber mit valg er nogenlunde repræsentativt for indsatserne.

11.8.1914 Bossensgård (b) brænder på grund af et lynnedslag. Kun gårdens bagehus står i dag tilbage.(Æ Bach Hus)

14.7.1929 Byen alarmeret om natten kl. 1.20 til hjælp ved branden i Løjt Kro. Mandskabet var mødt med undtagelse af nogle udflyttere, som ikke havde hørt alarmeringen, kl. 4.40 gav brandinspektøren Barsmark Værn ordre til afrykning. Der manglede ingen af mandskabet ved afmønstringen.

8.10.1931 Værnet alarmeret til assistance ved branden i R. Hansens ejendom, Fuglelund, Løjt. Værnet og sprøjten kom i funktion under ledelse af brandinspektør M. Schmidt, Løjt-Kirkeby. Mandskabet var mødt.

8.11. 1932 Klokken 0.30 blev Barsmark By alarmeret til hjælp ved 4 ejendomme i Løjt-Kirkeby. Mandskabet og sprøjten kom i fuld funktion. Af mandskab mødte 42 mand. Ca. kl. 04.00 blev Barsmark værn afmønstret. Alt var i orden.

11.10.1933. Klokken 0.55 blev Barsmark Brandværn alarmeret til hjælp ved branden hos H. Brink,( ) Løjt-Kirkeby. Ankomst til brandstedet kl. 1.25. Alle pligtige mandskab var mødt. Sprøjten og mandskab kom i funktion. Kl. 5.40 blev mandskabet afmønstret og var fuldtallig.

1934-1935 I disse år var der ingen brande.

18.10.1936. Byen alarmeret og rykkede ud til slukning af halmstak ved Nygaard (Spramshuse), ejer Ivar Lycke. Alarmeret kl. 16.35, afmønstret kl. 20.10. Redskaberne til brandslukning er i orden.

1937. Ingen brande.

24.5.1939. Blind alarm for det friv. Værn. 10 minutter efter alarmeringen havde vi vand på slangerne. (Blind alarm er lig med øvelsesalarmering).

1941 – 1942. Ingen brande.

8.12.1943. Klokken 13.55 alarm, det brænder i 2 halmstakker hos gårdejer H. Barsø, Drengesgård (Bygaden 119). Lille udrykning med 14 mand. Sprøjte kom ikke meget i funktion. Årsagen børns leg med tændstikker.

1944 -1946. Ingen brande.

9.1.1947. Skorstensbrand hos gårdejer Svenne Svennesen Barsmark. (Bygaden 101) Lille udrykning kl. 10.30. Skorstenen efterset og repareret af bygmester Nic. Nielsen, Barsmark og synet af politiet. I orden.

Juli 1948. I juli blev det frivillige brandværn alarmeret til eftersøgning af Fru Helene Jensen, Barsmark, sammen med politiet. Ingen resultat.

23.7. 1949. Øvelse, udrykning med sprøjten på lastbil, og øvelse med på ladning og afladning af sprøjten på bilen.

1961 Slottet (e) brænder. Det er den sidste indsats, hvor den gamle håndkraftsprøjte er med.

Billede: Sprøjten på lastbil ved øvelse.