Vi er nu nået ind i Barsmark By, og på den første strækning, LOUNEGADE, er det de undersjordiske der byder op til dans. Få meter længere fremme på Æ VINDELTRAP går det noget mere blodigt til, her er vi tilbage til   Trediveårskrigen hvor en gruppe ryttere gør holdt.

Lounegade

De underjordiske i Bøgebjerg.

Bag gården, Vestre Overgård (nr. 101) hæver marken med bakken Bøgebjerg sig ganske markant, og fra dens top er der en enestående udsigt over en stor del af Barsmarks jorde.

Men kom en midsommernat, og du kan måske opleve at dens største beboer, en ganske velvoksen jætte, træder ud af bakken, går et lille stykke og så sætter sin fod på en stor sten. Sker det, vil bakketoppen hæve sig og stå på fire gloende søjler.

Under dette tag vil du se hvordan de underjordiske har kaldt til midsommerfest og nu danser og more sig, – men stå stille, –  træk ikke vejret, – for i samme øjeblik det fornemmes, at der er et menneske i nærheden, vil højen lukke sig igen.

Kirkesten ved Lounegade

Ved vejen, lige over for Vestre Overgård (Nr. 101), ligger der nogle store sten i et dige. Det fortælles, at de skal tilhøre Løjt Kirke og bruges da den skulle bygges på Elbjergløkke.

Æ Vindeltrap

Rytterkilden

Ved huset “Vindeltrappe”  (Nr. 107) fandtes en brønd, som blev kaldt Rytterkilden  (æ Rytterkvæld).

Dette navn fik den, fordi nogle kejserlige ryttere i Trediveårskrigen (1618 – 1648) plejede at vande deres heste ved denne brønd, som formodentlig på den tid ikke har været stensat, men var en naturlig kilde ved foden af skråningen ned mod gaden.

Det skal have været nogle af disse ryttere der dræbte gårdmændene Mads Moos og Asmus Petersen fra Løjt Kirkeby, sagnet tilføjer, at en af rytterne, efter drabet, forsøgte at drukne sig i kilden.

Drengesgård

Efter sigende skulle Drengesgård have fået sit navn på følgende måde:

I meget gamle dage, dengang gården endnu ikke var delt i tre, boede der på gården en familie med ikke mindre end 7 børn, alle drenge, og det var netop hvad faderen kaldte dem ”Drengene”

Når han havde brug for at kalde drengene sammen, brugte han altid deres navne. Så gik ud, stillede sig i stuehusets dør, og kunne f. eks råbe sådan hvis der skulle spises: ”Nis, Mads, Jes, Lars, Per, Jørgen og Chresten, kom til davre.”