Skrevenstenvej

VINKELADVOKATEN I DEN DANSKE KRO

Af Hans Hansen Toft, Barsmark

Selv om historien begynder i Løjt Kirkeby, tager den sit udspring i SKREVENSTEN STENEN, og slutter igen med spøgeriet i Den Danske Kro.

I gamle Dage var der intet Jordtilliggende til kroerne i Kirkeby. Først for omkring 100 år siden fik de jord. Der lå i fordums tid en større gård ”i Toften” ved siden af „Margrethegaard”. Denne gård blev omkring 1820 nedlagt, og dens jorder delt mellem byens to kroer. En af de gamle kromænd på Den Danske Kro drev foruden sit krohold også en slags forretning som „Vinkeladvokat”. Det var for en to hundrede år siden.

På den tid fandt der en fordeling sted af vejskifterne på Sønderskov Kirkevej. Men denne fordeling medførte så megen utilfredshed, at det endte med en retstrætte mellem de to byer, Skovby og Kirkeby. I denne sag spillede kromanden i Den Danske Kro en stor rolle; men han stod på de skovbyers side imod sin egen by.

Da retstrætten var endt. blev det omstridte stykke af vejen for hver ende forsynet med et led, der var anbragt på stenpæle. Disse pæle huskes endnu af de ældre i Sognet.

Som et minde om vejfordelingen blev der ved siden af den ene af stenpælene lagt en sten, som stadig ligger der og bærer indskriften:

„Der Könlgl. Hausvoigt Paulus Fabricius hat diesen Weg getheilt. D I 4. Aug. Anno 1739. Jacob Hansen und Eschel Nissen Schmidt in das Closter”.

Paul Fabricius var kgl. husfoged og boede på Toldsted i Hjordkær Sogn. Jacob Hansen var sognefoged og ejede en stor gård i Løjt Kloster, den lå der, hvor nu Kapt. Schmidts Hus ligger. Eschel Nissen Schmidt ejede også en gård i Løjt Kloster, den lå mod vest ved „Præstens Dam” og forsvandt i 1836.

Udgifterne ved processen, som Kirkeby altså måtte udrede, var så store, at leddene efter sigende kunne være blevet lavet af sølv og hængt i guld.

Det ene af leddene blev siden kaldt „æ Træelej” (dvs. Trætteledet).

 

KROMANDEN DER GIK IGEN

De kirkebyer var imidlertid ikke tilfredse med sagens udfald og man kan også i vore dage vanskeligt forstå, at Kirkeby fik pålagt vedligeholdelsen af det hele vejstykke, efter som dette på en stor Strækning er begrænset af Skovby Mark.

Folk i Kirkeby mente da også, at der måtte være falskneri med i spillet, og deres harme rettedes især mod kromanden, som de mistænkte for at have forfalsket akterne til skade for sin egen kommune.

Da kromanden døde, rygtedes det da også snart, at han ikke kunde finde ro i sin grav. Hans genfærd spøgte nede ved Trætteledet og satte skræk i fredelige folk, som færdedes der om aftenen,

Men også i Den Danske Kro var det fælt med spøgeriet. Der sad spøgelset. fortalte man, og bladede i de forfalskede akter om Natten.

For at blive det fæle spøgeri kvit. henvendte man sig; til præsten, hr. Lorenz, (Lorenz Fabricius, præst fra 1725 -1753). Hr. Lorenz vilde dog ikke alne give sig i kast med gengangeren, men bad en præst vesterude om at bistå sig.

De blev enige om, at den store kærstrækning „Mørksø” nord for Kirkeby ville være et godt Sted til nedmaningen.

Om Aftenen gav hr. Lorenz sin karl besked til at gøre vognen klar, men han skulle tage det ene baghjul af og lægge det op i vognen. Samtidig skulde han lægge en Pæl og en Kølle op i Vognen. Lidt før Midnat kom de to Præster i fuldt Ornat og gav karlen ordre til at køre til Mørksø. Mærkeligt nok hældede vognen ikke, thi det var sådan at genfærdet måtte bære i stedet for det fjerde hjul.

Da de var ankommet til Mørksø, befalede hr. Lorenz karlen at vende vognen med stjerten hjemefter; ligeledes fik han ordre til ikke at vende sig om og ikke at køre, før han hr. Lorenz selv nævnte hans navn.

Så gav de to gejstlige herrer sig i lag med at mane, og straks fik vognen igen sin hældende stilling. Hestene fnyste og bævede, og af og til hørtes en røst, som befalede karlen at køre. Dog blev han siddende stiv som en pind og uden at vende sig om.

Omsider var nedmaningen fuldbyrdet, og Hr. Lorenz bad karlen sætte hjulet på plads. Så kørte de tilbage til byen. Fra nu af havde man ro for spøgeriet. Præsterne havde rammet en pæl gennem genfærdet, den har stået i Mørksø til for få år siden.