LØJTLANDS VEJSTEN
Rundt om på Løjtland bærer en række vejsten fogden Jacob Hansens navn eller forbogstaver der i dag minder om, at han lod vejene nyopmåle og reparere.
På en sten ved Skrevensten, den lille samling huse mellem Skovby og Barsmark, står indhugget følgende:
Der konigliche Havs Vogt Paulus Fabricius
hat diesen Weg geteilet D I 4 AUG ANNO 1739
Jacob Hansen und Eschel Nissen Schmidt
in das Closter
Oversat lyder teksten:
Den kongelige husfoged Paulus Fabricius
Har delt denne vej D 4 AUG ANNO 1739
Jacob Hansen og Eschel Nissen Schmidt
i Klosteret
En del vejsten langs vejene og forterne på Løjt Land har et navn indhugget med et årstal. Navnet er Jacob Hansen. Han blev født omkring 1698 og døde i 1765. Han var sognefoged, skovfoged, kirkeværge og regnedes blandt de mere velstillede i sognet, en position og stilling, som hans forfædre også havde helt tilbage til år 1600.
Sognefogden fungerede bl.a. som lokal politimyndighed. Han havde opsynet med gårdene og deres vedligeholdelse. Når det var nødvendigt, skulle han opkræve restancer og skaffe nye gårdfæstere.
Men der hvor Jacob Hansen kommer ind i billedet er, at han også skulle føre tilsyn med veje og broer og udskrive arbejdskraft til istandsættelse af dem.
Vejstenene, der er bevaret, bærer enten hans fulde navn JACOB HANSEN ANNO 1739 eller J. H. 1739 eller J. H.S. 1748..
Det kunne godt være et problem at få sognefolkene med til at forbedre vejene. I 1782 havde sognefogderne i Løjt således forgæves søgt at få beboerne til at istandsætte en så vigtig vej som den fra Løjt Kirkeby til Barsmark, men i dette tilfælde lykkedes det.
Læs også historien
“VINKELADVOKATEN I DEN DANSKE KRO”
om vejdelingen og Skrevensten på opslaget SAGN OG HISTORIER
Kilder: Løjt Sogns Historie og Det Gamle Løjt IX
BARSMARKS LIGSTEN
Gamle gravsten har der været mange af i Løjt Sogn, og flere af dem var meget kunstfærdigt udhugget. Sidst i 1700 tallet var der på Løjt Kirkegaard omkring 300 gravsten; men eftertiden havde ikke den store forståelse for disse smukke, gamle sten. Var de døde glemte, fjernede man som oftest gravstenene og tit blev de kørt hjem til gården og anvendt til trappesten, eller de blev hugget i stykker og brugt f.eks. til vejfyld.. På tre gårde har man dog bevaret stenene. Her har man indmuret dem i slægtsgården.
Flot skal det være.
Ligstenen findes på Jakobsgårdsforte 11
Ligstenen på Nørre Jacobsgård er sat over Paul Hansen der blev født på gården i 1694 og overtog den i 1727. Tidligere var den en af Slesvig bispens fæstegårde. Paul Hansen var rig. Ud over Jakobsgård ejede han en anden god gård og havde andel i flere Aabenraa skibe.
Den sten, der blev sat over ham, hans hustru og han ældste datter, der døde kun 11 år gammel, bærer tydelig præg af, at der her var tale om en formuende familie.
Ligstenens billeder
Rammen, der omgiver indskriften, dannes af otte store relieffer, der alle viser situationer fra Jesu Liv:
Nederst ses et billede af Jesu fødsel;
ved venstre side følgende tre: Jesus i Gethsemane, Hudstrygningen og Se, hvilket Menneske!.
Øverst i midten den korsfæstede Jesus.
Ved højre Side: Gravlægningen, Opstandelsen og Jesu Himmelfart.
Indskriften selv fortæller:
Salige
Paul Hanssen
af Jacobsgård i Barsmarck,
fød 1694 d. 2. Sept. Døde d. 15. Aug. 1780.
Og Hustru Salige Mettha Pauls
fød d. 15. Nov. 1712.
Døde Anno 1789 den 11. Martz.
Salige Ellen Pauls Datter,
fød d. 8. Apr. 1733, døde d42.. 28. May 17
Rettidig omhu – og dog.
Ligstenen findes på Barsmark Bygade 185
Som ligstenen på Vestre Paulsgård indleder med at fortælle, er den sat af børnene over deres forældre. To generationer! Men børnene af den sidste generation glemte noget – MODERENS DØDSDAG.
Indskriften lyder:
Af agtelse og Kærlighed nedlægger deres efterlevende Børn dette minde for deres forældre.
_____________________________________________________________________________
Herunder hviler i Herren støvet af salige Nis Claussen af Paulsgaard i Barsmark, født den 11 aug. 172o. Som døde den 26 maj 1793. Hans alder 73 aar og 9 maaneder. Ligeledes støvet af hans elskelige Hustru salige Karen Nissen født Kjærs af Paulsgaard. Kom i ægteskabet 1744 og blev af Gud velsignet med 7 børn heraf de 2 lever. Født den 13 febr. Anno 1724 Som døde 8. april aaret 1817. Hendes alder var 93 aar og 2 maaneder. Efter et retskaffent og virksomt liv slumrede rolig ind til den høje røst igen opvækker dem.
___________________________________________________________________________________
Herunder hviler det jordiske af deres Søn salige Claus Nissen af Paulsgaard i Bam. født anno 1747 d. 9. septbr. Død den 15 juni anno 1810. Han var 63 aar mindre 2 maaneder og 6 dage. Ligeledes hans elskede Hustru Bodel Claussen. Født den 2o. aug. 1757. Døde d. _______ Hendes alder ______ aar.
Tragedien på Elbjerg
Ligstenen findes på Barsøvej 121
Det er en helt anden og tragisk historie, der afspejler sig i ligstenen der sidder indmuret på gården Lammesbjerg. Tre små piger i alderen fra 18 uger til 6 år og fire måneder, døde med få ugers mellemrum i 1758. De var alle døtre af Jes Jørgen Elbjerg fra gården Elbjerg. (Barsmark Bygade 61) og han kone Ann Marcorsdatter. En mundtlig overlevering fortæller at pigerne døde af sorte kopper.
Kort efter pigernes død blev gården udflyttet, og det er derfor naturligt, da deres grav på Løjt Kirkegård blev sløjfet, at ligstenen blev flyttet til den nye gård Lammesbjerg.
Indskriften lyder:
De Retfærdige leve evindelig og HErren er deres Løn, og Omsorg for dem er hos den Højeste. Derfor skulle de faae et herligt Rige, og en deylig Krone af HErrens Haand.
Visd. Bog Cap. 5 V. 16. 17.
Herunder hviler i Herren Sal: Elsbe Jesdatter af Ellbjerg, som døde 1758 d. 12 Jul: Hendes Alder 6 Aar og 4 Maaneder.
Saa og Sal: Maren Jesdatter, som døde 1758 d. 16. Juli. Ilendes Alder 18 Ugger.
Iligemaade Sal: Caren Jesdatter, som døde 1758 d. 3 Aug: Hendes Alder 5 Aar 4 Maaneder.
Dersom de Retfærdige end døer tidlig, skal de dog være i Hvile, de som var bleven Gud behagelig, var ham kjær, og blev borttagen, fordi de levede blandt Syndere, de blev henrykt, at Ondskab skulde ikke omskifte deris Forstand eller Svig bedrage dcris Siele, deris Sielc behagede Gud, derfor hastede hand med dem af det onde Liv.
Viisd. 4, 7. 10. ll.