Æ VINDELTRAP
Barsmark Bygade 105
Væltoft eller Østre Overgård kan føres tilbage til 1609 hvor Hans Ebsen var ejer af gården. På det tidspunkt havde den en størrelse omtrent som mange af de andre gårde på 2 otting 13/16 plov bondejord.
”Fængslet” i østlængen
Under 1. Verdenskrig blev tilfangetagne russiske soldater af de tyske myndigheder udstationeret som billig arbejdskraft i Nordslesvig. I Aabenraa kredsen var der på det tidspunkt ca. 3200 landbrug og på disse blev der stationeret 1400 krigsfanger, heraf 45 i Barsmark. Da behovet for arbejdskraft var stort måtte flere landbrug deles om en fange.
Også Væltoft fik tildelt en krigsfange. I gårdens østlige længe blev der indrettet soverum til gårdens krigsfange –
Anikin Wasilli.
For at dette kunne ske krævede myndighederne at der skulle være jerntremmer for alle vinduerne i fangernes soverum og at døren skulle være låst om natten
Barsmark Bygade 107
Huset blev opført i 1858 og har efter sigende været en tidligere søfartsskole. Noget er der måske om snakken, idet skibskaptajn J. K. Boysen i 1884/85 overtager huset. Måske har han undervist nogle af egnens unge, som en forberedelse til et liv til søs. Ankret på østgavlen fortæller om husets ejeres tilknytning til havet.
Barsmark Bygade 109
Selv om huset syner uanseeligt Har det da det blev bygget i 1900 bleb det opført som stuehus til en gård som i 1882 havde et jordtilliggende på 26 ha 22 ar og 12m2. Også dette hus blev i 1920 købt af en skibskaptajn – Hans M. Krag.
Barsmark Bygade 111
Gården kaldes også Vestre Knudsgård og kan føres tilbage til 1609 hvor Peter Knudsen står skrevet som fæster. På det tidspunkt hørte der 2 otting ½ plov fæstejord til gården, der hørte under bispesædet Svabsted (Svavsted) i Nordfrisland.
Lit.: Jes M. Holdt. Gårde og slægtet i Løjt Sogn
Lit.: Værd at bevare. Gårde og huse i Løjt Sogn
Barsmark Bygade 113
Huset blev bygget i 1877, og har siden haft så forskellige ejere som gårdmænd, arbejdsmænd, en bagermester og flere kvinder.
Lit.: Jes M. Holdt. Gårde og slægtet i Løjt Sogn
Lit.: Værd at bevare. Gårde og huse i Løjt Sogn
Barsmark Bygade 115
Østre Knudsgård var i 1581 fæstet af Anders Petersen også under bispesæder Svabsted (Svavsted). Gården var dengang på 2 otting ½ plov fæstejord.
Omkring 1885 købte styrmand Hans Elberg gården for i 1916 at udstykke den, stampercellen og ca. 12 tdr. land overtog Jep Knudsgård, der på det tidspunkt ejede Elsholm.
Lit.: Jes M. Holdt. Gårde og slægtet i Løjt Sogn
Lit.: Værd at bevare. Gårde og huse i Løjt Sogn
Barsmark Bygade 116
Stuehuset til den gamle gård lå næsten helt ude ved vejen, så da man i 1979 byggede et nyt stuehus, blev det rykket nogle meter tilbage, og da byggeriet var færdigt, blev den gamle gård revet ned. Tidligere var den nye store lade blevet bygget
Gården kaldes i dag Birktoft, hvilket også er navnet på den store maskinstation, der er hjemmehørende her.
Barsmark Bygade 118
Et inderstested hvor huset blev opført i 1827. I 1882 var jordtilliggendet på 1 ha 45 ar og 29m2. Ejerne gennem 1900 tallet har været forskellige håndværkere, en landmand og en frisør.
Den østlige del af laden er opført i kampesten.
Lit.: Værd at bevare. Gårde og huse i Løjt Sogn
Barsmark Bygade 120
Indtil 2004 lå der et lille landbrug på stedet. Af bygninger var der et stuehus og bag det, en lade med gavlen vendt mod vejen.
DE TRE DRENGESGÅRDE
Oprindeligt er gårdene måske blevet kaldt “Ved æ Bro” idet Mejer i 1641 bruger dette navn på sit kort. Dette navn findes også i dagbogen fra Jacobsgård hvor den i 1740 står omtalt “von der Brücke”. Ejeren af den østligste Drengesgård (nr. 125) blev i et dokument fra Kragsgård i 1767 kaldt for Hans Jepsen Bro.
Navnet Drengesgaard kan findes i Fladsten-dagbogen fra 1703 hvor de står opført netop som “Drengesgaard”, desuden i Løjt kirkebog fra 1771 som “Drengs Gaard” og i Hoptrup kirkebog fra 1787 står der “Drengesgaard udi Barsmark”.
Lit.: Jes M. Holdt: Gårde og Slægter i Løjt sogn.
Barsmark Bygade 117
Drengesgård I
I 1641 var gården på 2 otting, i 1704 var der tilskødet jord, så den nu var på 3 otting, men godt 70 år senere var jordtilliggendet 2 9/16 otting og 6/7 plovjord.
1598 var ejeren Jes Thomsen. Han var gift med Gunder, der var ældste barn af Nis Lassen, gårdmanden på Vestre Overgård (Barsmark Bygade 101). Hans yngste datter Christina, kom heller ikke langt fra fødehjemmet, hun blev også gift med Christian Marcorsen en gårdmand fra Boesgård i Løjt Kirkeby.
Her ser vi eksempler på, at man ikke hentede sin kone lagt fra hjemegnen.
Læs J. M. Holdts beskrivelse af Barsmarks beboere i opslaget LIDT HISTORIE.
Lit.: Jes M. Holdt: Gårde og Slægter i Løjt sogn.
Barsmark Bygade 121
Drengegård II
I 1641, 1679 og i 1770 var gården nøjagtig lig så stor som nabogården Drengesgård I.
Ejeren hed både i 1584, og i 1598 Hans Lowsen. I 1641 var ejeren Laue Hansen. Stavemåden i navnene har ændret sig lidt, men gennem navnene kan man følge ejerskabet frem til 1704. Derefter bliver det nok en svigersøn der tager over og denne form for ejerskifte fortsætter i nogle år.
Lit.: Jes M. Holdt: Gårde og Slægter i Løjt sogn.
Barsmark Bygade 125
Drengesgård III
På gården sad i 1601 Ivar Christensen, i 1640 Jep Hansen i 1728 Hans Jepsen og i 1735 Jep Hansen. I 1841 overtager Hans Marcorsen Duus gården og familien Duus ejer stadig Drengesgård III.
Ligesom de to andre Drengesgårde var denne også i 1641 på 2 otting, men så sker der noget. Tilsyneladende ser det ud til at gården i tiden mellem 1641 og 1680 er blevet overtaget af de to nabogårdes ejere med halvdelen af jorderne til hver, men gården vedbliver tilsyneladende med at bestå som et selvstændigt drevet landbrug med egne bygninger, besætning og udsæd. Efter overtagelsen må gården vel nærmest betragtes som inderste hørende under de to nabogårde.
1704 regnes stadig kun med 2 selvstændige gårde (I og II) på hver 3 otting, mens gård III regnes for hørende til de to andre. Disse to gårdes ejere svarer skatterne af gård III, mens dennes bruger betaler til sine to naboer.
Fra 1728 og senere regnes der atter med tre selvstændige gårde, men gård III er nu stærkt formindsket i areal, mens de to nabogårdes tilliggende er tilsvarende øget, nemlig med hver 1/3 af gård IIIs jord. I 1770 er den kun på :7/8 otting 2/7 plov bondejord.
Indtil for få år siden gårdenes var gårdens bagehus bevaret (b). Læs om gårdenes bagehuse. Se Forsvundet / b
Jes M. Holdt Gårde og Slægter i Løjt Sogn.
Historien om Barsmark Bygade fortsætter gennem
MIDTBYEN